
Så er vi på ferie i Bisnap. Startede hjemmefra lørdag d. 14-8-10, kl. 10. Vi var fremme ved 16 tiden, det er en lang køretur, når man vælger ikke at tage en færge.
Huset har vi lejet af DHF. Det er ok. Vi kan klare os. Det ligger dejligt, når vi sidder på den overdækkede terrasse, kan vi høre bølgernes brusen.Der er vist kun 200 m til havet. Vi kan ikke køre helt derned, der er meget sand og ingen køresti. Men hvis man placerer sig strategisk, kan man se lige ned til stranden og i dag bølgerne.
Vi kørte straks en tur. Hals ligger ikke langt væk. Byen, der reklamerer med 30 forretninger. WAUW! Der er i hvert fald supermarkeder nok, og de har alle søndagsåbent, så man´behøver ikke at løbe tør for mad.
Der er også en hyggelig havn i Hals,og en meget nuttet færge, der sejler til Egense. En lille tur over Limfjorden.
Så har byen et eller andet med hvaler. På torvet står der en hvalkæbe! Det er den anden af slagsen, den første gik til, så skænkede A.P.Møller en ny. Lidt længer oppe står en del af rygraden af en blåhval. Vi må finde ud af, hvad det er med de der hvaler.
Søndag, efter en nat på en død madras, som Peter kaldte det, indtog vi morgenmaden på terrassen i et sol. Hyggeligt. Lidt senere småregnede det. Da regnen stoppede kørte vi atter til Hals. Vi skulle handle lidt. Vi besluttede at køre af en lille sti hjem, meget smuk, langs vandet og golfbanen. Nede ved vandet mødte vi en dame, der var ude at lufte hunden, hun sagde, at vi godt kunne fortsætte, der var en lille sti. Den var ind imellem lidt spændende, meget smal og lige ned til sand, og vi skulle da bestemt ikke sidde fast. Så kunne vi se en rigtig grussti, den skulle vi op på, men men først skulle vi forcere en grøft. Peter røg halvt ned, hjælp, han skyndte sig at rejse sig, men så stod han bare der! Kunne hverken komme op eller ned. PÅ den anden side stien, gik nogle golfspillere. Peter råbte dem an; hallo, vi har brug for noget hjælp her. Parret kom, manden haltede, men konen var frisk, hun tog fat, og så var Peter på sikker grund. Lidt efter var også jeg reddet op på stien. Glade var vi!
Hjemme drak vi te på terrassen og hyggede. Lidt aftensmad, Så aften med Tv. Vi sidder i 2 lænestole og hygger.
Mandag 16-8
Ja, jeg har været oppe i nat, det regnede så´meget, at jeg lige måtte tjekke, at vi ikke blev oversvømmet. Så jeg stod op 2 gange. Da jeg gik i bad fik jeg lidt af en overraskelse Der var ikke noget varmt vand,og jeg havde sæbet mig ind. Hylende skyllede jeg sæben af. Så ringede vi til udlejer, og fik at vide, hvordan vi lige tændte for vandet. Troede vi havde gjort det, der var
jo varmt vand igår Det har regnet og regnet, og da det blev ophold kørte vi en tur til Hou. Det et der egentlig ikke noget at skrive om. Det lille sjove mærke har jeg fotograferet på havnen. Der er 1 forretning i byen. Der handlede vi lidt aftensmad og noget til eftermiddags teen, som faktiskblev til varm cacao. Vi tog lige en tur på kirkegården. Peter snakkede jo med en Halsing i går, og fik at vide, at indremission havde bedre fat i Houboere. Han fik en bunke ting at vide.
jo varmt vand igår Det har regnet og regnet, og da det blev ophold kørte vi en tur til Hou. Det et der egentlig ikke noget at skrive om. Det lille sjove mærke har jeg fotograferet på havnen. Der er 1 forretning i byen. Der handlede vi lidt aftensmad og noget til eftermiddags teen, som faktiskblev til varm cacao. Vi tog lige en tur på kirkegården. Peter snakkede jo med en Halsing i går, og fik at vide, at indremission havde bedre fat i Houboere. Han fik en bunke ting at vide. Det er så hyggeligt at køre ture sammen, Peter holder øje med trafikken bag os, mit sidespejl virker ikke. Vi ser en masse spøjse ting. Her er utrolig mange stor sommerhuse. Her i området er det stort set sommerhuse alt sammen.
Hjemme cacao og spandauerer. Dejligt!
Jeg har fået fat i Jeanne og vi aftalte, at vi kom på besøg onsdag ved frokosttid. Det bliver så fint at se hende igen. Det er meget lang tid siden vi så hinanden sidst.
Peter gik ud og plukkede hyben, og jeg startede kogeriet, men kom lidt for meget sukker i, nu står de og venter indtil vi har fået lidt citron at putte i.
Aftensmad og opvask, det er så ny ferie beskæftigele. Opvask!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar