Yngste børnebørn

Yngste børnebørn
Vigga og Lyda

onsdag den 2. december 2009

Onsdag aften stille, julekalenderen til børnebørnene er ordnet til i morgen. Min kære mand ser tv, jeg sidder egentlig og håber, at Anne Marie Helger vil ringe til mig. Hun mailede, at hun gerne ville tale med mig, jeg ringede så til hende, men fik kun fat i hendes telefonsvarer

Jeg har hyret hende til at underholde ved den Internationale handicapdag, som Kvinder med Handicap fejrer i morgen i Værløse sammen med DH-Furesø.

Jeg er utrolig spændt på, hvor mange der dukker op til arrangementet. Jeg har inviteret nogle stykker, sådan helt privat. Spændende er det!

Så har Peter og jeg taget fat på julegaveindkøb, et par stykker er allerede i hus, og en på vej med posten. Det skal nok blive jul i år også.

Jeg er så stille begyndt at tage nisserne frem, der er mange efterhånden.

Jamen då fik jeg da snakket med Fru Helger, en lang og god samtale om hvordan aftenen skal forløbe, og evt. en optræden i aftenshowet. Puha, det er næste for meget

søndag den 15. november 2009



Det har mildt sagt været en lidt drøj tid, men nu lysner det. Jeg startede med at være forkølet, og det blev så til lungebetændelse. Surt og træls! Men nu er det på vej til det meget bedre, mangler vist bare lidt energi.


Det er nu ikke fordi jeg har været helt sløv i denne period. I fredags var vi, Lise og jeg, på den årlige bogmesse, og jeg holdt ud fra 10-19, så var jeg også lettere bombet. Fik købt en stak spændende bøger, så nu skal de mørke dage bruges til læsning i stor stil.


Har måttet udskyde det årlige tjek, og det er jo ikke med min gode vilje. Vil helst have det overstået.


Skypede med Vigga igår, herlig tøs, og så skal hun jo snart være storesøster, spændende.


Peter har netop fået kontrakten på sin nr. 2 børnebilledbog. Herligt, han er glad.


Billedet er 42 år gammelt, og fra min cross country tour i USA i 1967. Fed tur!

torsdag den 1. oktober 2009


Har lige siddet og læst Lauras beretning fra New Zealand. Herlig læsning,her har alt hele dagen stået i olympiade tegn. Alverdens kendisser er i byen for at tale godt for hver deres by.Millioner af kroner bliver pumpet ud til ingen verdens nytte. Et fantastisk teater.

Efteråret kommer flyvende, man har ikke lyst til at overgive sig til store sweatre og tørklæder, og så er der alligevel noget råhygge over den mørke tid. Der er tændt op i brændeovenen og flammerne lyser op. Sverige glimter med lys tidkigt på aftenen, og skibene der sejler forbi har alle lys på.

Det er hyggeligt.


Snart ser morgenerne ign sådan ud. Smuk er det da!

mandag den 14. september 2009

Det har idag været det smukkeste vejr. I eftermiddags tilbragte jeg et par timer i haven med en god bog. Da Peter kom hjem slog han sig ned hos mig.
Dagen startede ellers lidt tosset. Var på vej i bad, Pixi hoppede glad foran mig, jeg ville klappe hende, men bøjede mig for langt frem, og røg på gulvet, sad der med min slange i hånden, og måtte ringe til Lise efter hjælp. Lidt fjollet situation. Så til fys og ud at handle, vi manglede nogle basevarer. Lavede en lækker aftensmad, og så ned til pc'en som jeg slet ikke har haft tid til i dag. Tonsvis af mail. Der var indtil flere, der skulle besvares.

En fin dag, en smuk dag, en varm dag!

søndag den 13. september 2009




Der er ingen tvivl, det er sensommer, begyndende efterår. Min søde datter gider ikke mere kigge på blomster til haven. Det er køligt og ind imellem koldt. Lige nu er det dog ok. solen skinner ud over sundet, alt ser herligt ud. Fra min arbejdsplads ved computeren kan jeg ikke set tegn på efteråret. Bøgehækken her endnu alle sine blade, men kigger jeg ud til den anden side fra køkkenet, så er jeg ikke i tvivl. Der kigger visne blade under blommetræet.


Alt det giver mig kriblen i hele kroppen, jeg har sådan lyst til at rejse. Bare en uge, ned til noget varme og hygge. Jeg ved ikke, hvem jeg skulle reejse med? Alle har travlt med arbejde osv.


Så lige pt. må jeg nøjes med at se tilbage på en dejlig sommer.

onsdag den 9. september 2009


En masse kiggen på nettet, og diskution med Lise, resultatet blev, at næste påske holdes i Istanbul. Vi bliver så væk i 10 dag. Det lyder som dejlig lang påskeferie. Nu står det så tilbage at fiunde ud af, hvasd man laver med 2 unger i den by. Mon vi kan finde lige så gode legemuligheder som i Prag? Der fandt vi jo en masse.


I dag har jeg haft søster besøg. Hyggeligt, det sker ikke så ofte, nu hvor Lone er afhængig af, at Bent kører. Vejret var midt på dagen fint og lunt, så vi sad på terrassen, men det blev da køligt hen under aften. Som altid sidder man med et øje på vandet og de både og skibe, der kommer forbi. Vi bor så dejligt!

tirsdag den 1. september 2009


En stor del af aftenen er gået med at lede efter gode steder at tage på påskeferie. Denne gang bliver det en tur med Lise og ungerne. Det var hyggeligt sidst vi var afsted sammen. En kold uge i Prag.

Vi havde da snevejr, men også sol. Det var ret hyggeligt. Emil indrettede vores lejlighed. Og de 2 unger gik, dvs. Emil gik byen rundt. Vi fik kigget på en masse. Og der blev købt en del legeting. Lige nu står valget mellem Orlando og Istanbul. Det er klart mere børnevenligt i Orlando, men det er også noget, der kræver flere penge.

Så altså jeg kigger.

onsdag den 22. juli 2009


Silas' fine tegning af "mennesket"

tirsdag den 21. juli 2009

Begyndervanskeligheder, jeg kunne bestemt ikke få det til at virke optimalt. Min søde datter hjalp mig. Dejligt, men jeg kunne ikke se, hvad hun lavede, så næste gang er jeg lige klog!
Mit dejlige barnebarn Silas kom ned med en fødselsdgsgave til mig, en flot hjemmelavet halskæde. Der er endda nogle af hans dyrebare dyreperler på. Så bliver man jo bare meget glad.

mandag den 20. juli 2009

Ja, lad mig nu se, om det virker denne gang. Jeg var bestem ikke heldig med min start som blogger. Det virkede bare overhovedet ikke. Denne gang ser det lidt mere lovende ud. På den anden side tror jeg, at jeg har flere forsider, men det vil tiden jo vise.

Billedet er fra Berlintur i 2007 sammen med Lise. Vi er lige foran Brandenburger Tor.
Sidder og slapper og kigger på alt gadegøglet. Det er ret hyggeligt, og man får en masse tid til at gå med at kigge på mennesker.